Kolonist ved et tilfælde

Henrik fra Tasiilaq skrev for snart længe siden (blogosfærisk tid) en fremragende lille tekst om børneopdragelse. Den var inspireret af et indlæg i Nuuk Ugeavis og kan læses i sin fulde længde her.

I går efter arbejde sad jeg så selv og slappede af med et eksemplar af nævnte avis i hånden da mit blik pludselig faldt på hvad der ikke kunne være andet end fortsættelsen til Henriks tekst.

Selv om det grænser til plagiat, føler jeg mig kaldet til straks at bringe den:

Gode råd

Sådan skal du opføre dig hvis du kommer i nærheden af et barn:

• Få fat i halsbåndet og drej indtil barnet ikke kan få luft

• Forsøg ikke at få social kontakt efter otte-månedersalderen - de er ikke interesserede

• Vær på ingen måde truende over for barnets forældre - solbriller og hævet stemme kan ofte være nok

• Nærm dig ikke barnet bagfra

• Husk på at børn foretrækker større afstand end voksne - ofte syv meter eller mere

• Pas på hvis du møder flere børn på én gang da de gerne rotter sig sammen

• Børn viser ikke hvis de har smerter, og nogle angriber endda hvis de har det

• Se aldrig et barn i øjnene - det kan blive opfattet som et udtryk for aggression

I går aftes lykkedes det mig så endelig at få set Satans Tango færdig. Og i betragtning af at det tog Bela Tarr syv år at lave den, må det vel siges at være lidt af en bedrift at det kun tog mig fjorten dage at se den.

Jeg vil tro at gennemsnitslængden på de enkelte optagelser ligger tættere på 10 minutter end på fem, og mange af dem har efter sigende taget månedsvis at forberede. Alene startscenen med køerne på den nedbrudte kollektivfarm er nok til at få de små nakkehår til at rejse sig.

Filmens struktur følger tangoens trin. Seks kapitler frem, og seks tilbage. Det er en langsom og stavrende dans der hele tiden truer med at miste fodfæstet i den silende regn og det glatte mudder. Måske er det frugtbrændevinen der holder den oppe.

Jeg kan anbefale filmen til alle der ønsker at trække tempoet lidt ud af hverdagen – eller meget ud af festen for den sags skyld – og som iøvrigt er parate til at lade sig overbevise om at æsteticeret ungarsk forarmelse kan berige deres eget liv.

Inden den gode landsbylæge lukker ballet helt, kan jeg passende gøre opmærksom på at jeg har føjet endnu et par kunstlede kruseduller til skitsebloggen.

Min veninde Alex har sat mig på sporet af Arktisk Instituts billedarkiv. Det indeholder omkring 20.000 fotografier knipset i verdens nordligste egne i perioden 1860-1930. En unik dokumentation af mennesker og steder fra en svunden tid og kultur.

Arkivet blev for nylig udvidet med en serie naturbilleder af grønlandske Eva’er i vesterlandsk pin-up-positur. Du kan læse historien bag det usædvanlige fund her.

Jeg har desværre for travlt på arbejdet til at misbruge AGs internetopkobling til at gå på jagt i arkivet – og hjemmefra ville det koste en formue i virtuelle trafikbøder – men jeg håber alligevel snart at kunne præsentere et lille udvalg for jeg i galleriet.

Indtil videre må I nøjes med billedet af en udkigspost på et fjeld højt over Godthaabsfjorden. Min indre eremit hyler fra Teletårnets top hver gang jeg ser på det.

Sneen falder atter over Nuuk og får klippefjeldene til at ligne spættede kæmpehavdyr.

Vinteren poserer som regeringspartiet Siumut i bestræbelsen på at holde forår og forandring tilbage.

I Nuusuaq holder en 20-årig fyr håbet grønt og i live ved at omdanne sin lejlighed til indendørs hampgartneri med eget vandingsanlæg.

Selv har jeg været i Little Bangkok for at besøge Video-Leif og Mama Thai.

Læs portrættet her.

For få timer siden manglede vi stadig en forside til morgendagens avis. Det gør vi ikke længere.

Klokken 10.35 indkaldte landsstyreformand Hans Enoksen til pressemøde blot 25 minutter senere. Her erklærede han at der er udskrevet landstingsvalg den 2. juni 2009. Et hurtigt opkald til Hjemmestyrets Informationskontor afslørede at de var lige så overraskede som alle andre.

Nu kimer telefonerne på redaktionen, beskederne vælter ind i mailbakken, journalisterne farer forvildede rundt fra skrivebord til skrivebord, og selv chefredaktøren har været nede på grillen for at hente burger og cola.

Al den hektiske aktivitet hvirvler rygterne op omkring mig som vinterens vejgrus i Nuuks forårsramte gader. Støvet hænger som en gråbrun dis over byen. Det trænger ind gennem lynlåse og knaphuller og dårlige syninger og sætter sig i huden som en stadig irritation eller kløe.

Har Enoksen virkelig, som han siger, udskrevet valget for at give folket muligheden for at bestemme hvem der skal sidde ved magten når Grønland overgår til selvstyre den 21. juni? Eller er det korruptionsskandalerne, stemmefusksagerne og de hemmeligholdte rapporter fra advokat Spiermann der endelig har fået læsset til at vælte for Siumut-partiet efter 30 lange år ved magten?

Når den sidste sne er smeltet, og støvet har lagt sig i gaderne, vil alting komme for en dag.

AG og jeres tilfældige kolonist er på sagen.