Kolonist ved et tilfælde

Kronprinsesse Mary brød her til morgen ud ad selvstyreprocessionen fra kolonihavnen til kirken for at give Liv et royalt håndtryk.

Flere stemningsglimt fra dagen følger.

Der er under tre timer til at det grønlandske selvstyre officielt træder i kraft. Vinden pisker ind fra fjorden ved den gamle kolonihavn, og mens jeg skriver dette, bliver regnen langsomt til slud.

På torvet mellem Matas og Nota Bene står Naja Rosing-Asvids bronzeskulptur af en flok sæler og venter på at blive afsløret. Lidt længere væk, for enden af Kuussuaq med udsigt over havet, står Niels Motzfeldts fem meter høje varde ligeledes og venter på at få trukket presseningen af.

Jeg har fordrevet tiden denne bidende kolde lørdag med at skrive et portræt af gårsdagens koncert i kulturhuset Katuaq som kan ses bag den tildækkede skulptur på billedet ovenfor. I morgen skal jeg på arbejde hele dagen og være med til at dække selvstyrebegivenhederne på nettet.

Indtil der kommer mere om den store dag her på siden, kan du læse om koncerten med Nive and Deer Children her.

Mens iranerne river gamle symboler ned, sætter grønlænderne nye op.

"Folkets flag" er skabt af kunstneren Julie Edel Hardenberg og hænger på gavlen af den socialt belastede og nedrivningstruede Blok P. Det har hele tiden været meningen at flaget skulle syes sammen af folkets eget tøj, men da det viste sig at folket hellere ville gå i deres gamle klude end at donere dem til kunsten, måtte hun i stedet gå på rovdrift i Kalaallit Røde Korsiat.

Dr. Moes og jeg besøgte i sin tid en flammende politisk skulptør i den iransk-kurdiske hovedstad Sanandaj. Han brugte gerne et halvt til et helt år på at planlægge og udfærdige en skulptur inden han i ly af mørket stillede den op på en plads eller et torv i en by uden for det kurdiske område. Der gik sjældent mere end et døgn før hans grandiøse værker kunne sies gennem en tennisketcher.

Marie Paornanguaq Kleist leverer et andet stort symbol til national- og selvstyredagen når hun får skoleelever fra hele Nuuk til at bære hver deres malede sten ud på fjeldet og lægge dem op i mønsteret af en kæmpemæssig fugl. Selv siger hun at den repræsenterer børnenes rejse mod fremtiden som - hvis man skal tro næbretningen - befinder sig et sted stik nord.

Efter den tidlige tv-avis genudsender KNR Hodja fra Pjort fra 1985 med grønlandsk tale og titelmelodi af Sebastian. En film som det pludselig slår mig må være blevet lavet da Ahmadinejad var fodtudse i Revolutionsgarden og krigen mellem Iran og Irak var på sit mest uhyrlige.

Så lykkedes det også Liv at finde vej til AGs sværtede sider. Hverken som klummeskribent eller dimittent i nationaldragt, men som ophavskvinde til Ugens Billede.

Selv om jeg næppe er den mest pålidelige kilde til at komme med slige udtalelser, så skal jeg understrege at der ikke har fundet nogen former for nepotisme, kammerateri eller afpresning sted i forbindelse med kåringen af billedet. Det er endnu ikke lykkedes redaktionen at drage parallellen mellem fotografens navn og deres egen flyfriske kollega.

Det fotografiske pragtstykke af en moderne grønlandsk Michelangelo har tidligere været udstillet i Galleri Nanoq! her på siden.

I den kommende weekend skal Grønland både fejre nationaldag og selvstyre.

Redaktionen modtager et væld af pressemeddelelser fra hele landet om alt fra kaffemik i det lokale forsamlingshus til stort anlagte erhvervsudstillinger med internationale businessstjerner.

Indtil videre er min klare favorit dog flaghejsningen i Paamiut den 21. juni. Jeg citerer direkte fra programmet:

Sangkoret Natdla synger sammen med publikum "Nunarput utoqqarsuanngoravit". Derefter tale af Adolf H. og koret synger "Nuna asiilasoq" og "Paamiut Paamiut".

Her i Nuuk må vi nøjes med Dronning Margrethe og Prins Henrik når kanonerne saluterer og flaget hejses i Kolonihavnen.