Kolonist ved et tilfælde

Vi holdt afskedsfest på Tullemut i går aftes, og det føles som om en eller anden fuld idiot stadigvæk danser grønlandsk polka inde i hovedet på mig.

Ordene kan ikke rigtig finde vej til fingrene - og tak tilfældet for at I ikke kan høre mig tale! - så det er dejligt at der er en anden der kan skrive dem for mig.

Henrik fra Tasiilaq har sendt mig en hjertevarm hilsen på sin blog, og jeg linker ikke kun til den for at fejre mig selv, men også for (endnu engang) at stille døren på klem til en af de få faste bloggere i Grønland - og den eneste jeg kender til på østkysten.

I kan besøge Henriks vildtvoksende øgruppe her og læse hans afskedshilsen til mig her.

Så kan jeg tage mig en lur imens.