Kolonist ved et tilfælde

Kabinepersonalet har afblæst strejken, og islændingene er vendt hjem fra ferie. Jeg er tilbage på pinden og klar til at forlade den igen om halvanden uge.

For få timer siden afslørede Nuuk Politi ved et pressemøde at de havde beslaglagt 118 kilo hash der var skjult ombord på en sejlbåd.

Det er det største hashfund i Grønland nogensinde.

Med en pris på 500 kroner grammet repræsenterer det en salgsværdi på små 60 millioner. Men gadeprisen i Nuuk ligger ofte oppe omkring 800 kroner grammet, og i andre byer kan den komme helt op på 1500-2000.

Under alle omstændigheder er det nok ikke kun politiet de to ombordværende på båden har et forklaringsproblem over for.

Den 35 fod store sejlbåd havde ellers klaret turen fra Danmark upåklageligt lige indtil den ramte den sydgrønlandske storis og skruede sig fast. Så gik der kystvagt og klaprende knæskaller i skidtet, og pludselig var rejsen slut.

Helt slut.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den annonce en fyr ved navn Kent indrykkede på opslagstavlen.gl (Grønlands Blå Avis) tidligere på ugen. Han tilbød 50.000 kroner kontant for oplysninger der kunne føre ham til en tidligere værtshusejer fra Ilulissat med en fortid i det danske rockermiljø. Der var også en email og et mobilnummer man kunne ringe på.

Sidenhen er det kommet frem at Kent mener at værtshusejeren skylder ham 600.000 kroner, og at han er villig til at lade nogle af sine venner overtale fyren til at give ham pengene hvis han ikke udleverer dem frivilligt.

Hvordan kan det ikke gå hvis Kent mener at man skylder ham 60 millioner?

I går aftes var vi et smut på værthuset Takuss hvor der skiftevis blev spillet hammondorgel og MC Einar. De samme tre-fire unge fyre blev ved med at gå ud og ind ad døren med knyttede næver som de kun foldede ud ovre i vindueskarmen hvor de snittede løs på hashklumperne med hobbyknive.

Der er noget paradoksalt over den måde politiet holder stort anlagte pressemøder om moderklumperne på samtidig med at de lader pusherne sælge løs af småklumperne lige foran øjnene på sig.

Hvis det er en bevidst strategi, er den på sin vis beundringsværdig. Fang de store fisk, og lad resten svømme i fred. Dog tror jeg mere på rygterne om at ikke alle inden for politiet og restaturationsbranchen holdes oppe af den samme strenge moral, og at det hele i sidste ende kan koges ned til et spørgsmål om trusler, vold og cool cash.

Grønland er clean hvad angår hårde stoffer, men hash kan man få overalt. Lidt ligesom på Christiania før Fogh. Men det satte han en stopper for, og nu er der bandekrig.

Så hvad skal man egentlig gøre?

Hjuler drejer videre, og jeg følger med. Det kræver også sin mand.