Postcolonial Landslide
Lakridsroden står og simrer ude i køkkenet. Den kondenserede mælk venter på hylderne ovre hos Video-Leif og Sawadee, og formanden for festkomitéen er blevet sendt ned på havnen efter en flaske Motzfeldt Moonshine. Nu mangler jeg kun at brygge kaffen og fryse isterningerne.
Det var den autodidakte drinksdesigner Paul Hartvigson der for et par måneder siden introducerede opskriften her på siden: Postcolonial Landslide. En sødtkrydret, tjæreagtig substans der i aften får premiere i Air Greenlands private festlokaler nede ved siden af børnehjemmet.
Det er Grønlands frie presse i skikkelse af de to rivaliserende aviser Sermitsiaq og AG der har sat hinanden stævne til et ekstensivt drikkelag. Ti medlemmer fra hver redaktion har meldt sig til konfrontationen der næppe vil forløbe i samme stilhed som parterne er blevet enige om at forbigå den i.
Café Esmeralda leverer en tre-retters menu med kammuslinger, dyrekølle og kyllingestykker a la inuit, mens Air Greenland disker op med drikkevarerne. Hvem der helt præcist har fået den lukrative aftale i stand, kan jeg desværre ikke udtale mig om her. Men selv en folkets avis må nogen gange se sig nødsaget til at pleje elitære forbindelser.
Aftenen kommer efter sigende til at byde på en skarpt parfumeret buket af soloforestillinger og holdkonkurrencer. Selv står jeg for præsentationen af Postcolonial Landslide som forhåbentlig vil få sig et langt og levedygtigt eftermæle i hovedstaden. Alene mindelserne om grønlandsk kaffe burde være nok til at sikre drikken sin sejrsgang.
Uanset resultatet skal der dog lyde en stor tak til Paul for opskriften.
Kasuutta!
Reader Comments (1)
Jeg kvitterer hernede fra postkolonimagtens midsommmer.