Kolonist ved et tilfælde

Storm P. beskriver i småteksterne "Selskabslege" og "Flere selskabslege" en række innovative måder at underholde sine gæster på.

Værten kan fx placere en levende gås under låget på sølvfadet. Straks en af gæsterne løfter det for at stikke gaflen i et saftigt stykke kød, vil gåsen - om alt går som forventet - flakse ud på bordet, rasere opdækningen og jage en slem skræk i livet på selskabet.

Storm P. anbefaler på det varmeste legen til familiemiddage i juletiden. Personlig tror jeg også at den ville have stor succes som ice-breaker til bestyrelsesmøder.

En anden leg kræver en smule mere forberedelse fra værtens side. Inden selskabet ankommer, skal han nemlig bore en række huller i gulvet på etagen over spisestuen. Hullerne skal for så vidt muligt bores direkte over de enkelte pladser rundt om bordet. For ikke at komme til at afsløre overraskelsen for gæsterne, er det vigtigt at man husker at fjerne det nedfaldne puds fra stolesæderne.

Når selskabet er godt i gang - fx halvvejs inde i første servering af hovedretten - undskylder værten sig for en kort bemærkning og forlader bordet. Han lister ovenpå og vælter en stor spand med vand ud over gulvet. Hvis han har gjort sit forberedende arbejde ordentligt, skulle det nu gerne begynde at dryppe ned i hovedet på gæsterne.

Er man i tvivl om hvor veludviklet selskabets humoristiske sans er, kan man med fordel have indkøbt et mindre paraplylager og opstillet det i et diskret hjørne af spisestuen.

Storm P. har mange flere gode selskabslege skjult i fantasien som jeg ikke vil komme ind på her. I stedet vil jeg på det ydmygeste tillade mig at føje en enkelt grønlandsk en af slagsen til hans repertoire. Den er næppe konkurrencedygtig, men til gengæld 100% selvoplevet.

Og så tilmed i går aftes.

Det eneste man skal bruge for at lege den, er et sæt spillekort. I går brugte vi et sæt frække transparente plastickort der bestemt føjede noget til oplevelsen, men mindre kan også gøre det.

Værten indleder legen med at holde et af kortene op til sine læber og suge det fast ved at trække vejret hårdt ned i lungerne. Hun vender sig nu hurtigt mod sin sidemand og presser kortet mod hans mund, så kun kortet adskiller deres læber.

Sidemanden suger nu kortet fast til sine egne læber og fjerner det fra værtens mund for straks efter at vende sig mod den næste person i rækken. Sådan vandrer kortet fra mund til mund rundt om bordet. Det er forbudt at tage hænderne til hjælp. Taber man kortet på gulvet, skal man skynde sig at drikke og sætte kortet i cirkulation igen.

Grunden til at man skal skynde sig, er at værten for hver gang et kort passerer hende, sætter et nyt kort i omløb - og bliver man indhentet af et kort mens man har et andet på munden eller på gulvet, skal man drikke dobbelt. Eller trippelt eller firedobbelt hvis endnu flere kort når frem.

Legen leges efter sigende bedst under indflydelse af alkohol, og da jeg var den eneste ædrulige i gårsdagens selskab, kan jeg altså forvente mig endnu større morskab hvis jeg dukker tidligere op til festen næste gang. Men jeg fik da både kysset på en fyr der hedder Lasse, og pustet et kort ned i kavalergangen på en pige jeg ikke kan huske hvad hedder. Så helt skidt var det ikke.

Hvis du har fulgt mig hele vejen hertil, har jeg faktisk også en lille krølle på halen til dig. Kysselege er nemlig ikke det eneste der kan overgå en selskabsløve i Nuuk. Der var stripshow på Manhattan Nightclub i lørdags, og jeres tilfældige lille kolonist var naturligvis til stede. Af rent etnografiske årsager, forstås.

Læs portrættet her.