« Selskabslege | Main | Levende billeder »

Anden april

Det er som bekendt dårlig karma at præsentere større omlægninger og forandringer første april.

Således er det mere end tvivlsomt om australske Virgin vil få indsat deres nye økorute fra Kastrup til Kangerlussuag, eller om dronningen vil udeblive fra selvstyredagen 21. juni af frygt for at komme til at sidde til bords med den selverklærede repræsentant for neo-kommunismens dominoeffekt, Vladimir Putin.

Sikkert er det imidlertid at AG i dag kommer på gaden med en helt ny stil og et helt nyt look. Redaktionen har ligget vandret hele ugen, og avisen blev først afleveret til trykkeriet tidligt i morges. Men om få timer skulle den være her.

Vi venter i utålmodig spænding og har besluttet os for at tage op til skiliften og fejre resultatet så snart den nye avis er i hus. Måske skal jeg endda have spændt et bræt eller to under fødderne og slå kolbøtter ned ad Lille Malene.

Som en cadeux til avisen – og i erkendelse af at det nu pludselig er hjemmesiden alle venter utålmodigt på – har jeg også besluttet mig for at lave et par småændringer her på siden.

Formålet er først og fremmest at give mig mulighed for at lave nogle kortere og mindre tidskrævende portrætter, så projektet ikke går helt i stå når arbejdet med hjemmesiden vokser mig op over hovedet, og universitetet også begynder at melde sig på banen med deres håbløse formalia og skingre deadlines.

Jeg har oprettet en skitseblog med et link i toppen af siden. Her håber jeg at kunne præsentere skitser og inspirationer til nogle af de portrætter jeg sandsynligvis ikke får tid til at skrive den næste halvanden måneds tid.

De første to skitser er allerede lagt ud. Den ene er en gammelkendt sag fra februar måned om en dødsfikseret taxachauffør der hjemsøger redaktionen i tide og utide med sine morbide billeder af lokal ulykke og nød. Den anden skrev jeg ved fire-halvfemtiden i morges da jeg alligevel lå og rullede søvnløs frem og tilbage i sengen.

Jeg håber at det kommer til at virke. Ellers er det muligt at jeg vil forsøge at få jer til at acceptere det hele som en forsinket aprilsnar.

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend

References (1)

References allow you to track sources for this article, as well as articles that were written in response to this article.
  • Response
    Superb Web-site, Keep up the great work. Thanks a ton!

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>