Kolonist ved et tilfælde

KAF ringede. Kollegieadministrationens Fælleskontor, I ved. De ville bare lige sige at der flytter en ny beboer ind på vores værelse lørdag. Dagen før vi rejser.

To andre værelser på kollegiet har stået tomme i månedsvis, men det er tilsyneladende ikke noget argument over for den særlige logik der administrerer vores ophold.

Sidste gang den spillede med de små grå var da Liv foreslog at vi kunne betale den sidste måneds husleje med vores depositum. Det sendte kollegieinspektøren lige lukt ind i forstadierne til et apoplektisk anfald.

Han insisterede på at depositummet under ingen omstændigheder kunne udbetales før værelset var synet. Det fik Liv til at insistere på at værelset skulle synes inden den nye beboer flyttede ind, hvilket i realiteten ville sige inden vi selv flyttede ud.

Kollegieinspektøren begyndte at ryste over hele kroppen, og Liv måtte holde ham fysisk tilbage for at forhindre ham i at kaste sig ind over skrivebordet og lade sig gennemløbe af det lille metalspyd han plejer at stikke klagesager fast på. Det ville have været en blød landing.

Men som alt andet heroppe skal det nok løse sig. Spørgsmålet er bare hvordan.

I mellemtiden er vi gået i krig med Tele Greenland og Landsbiblioteket. Der skal afbestilles et abonnement og afleveres 10-15 bøger.

Indtil videre har vi styr på Tele. De står godt nok stejlt på at vi skal tilbagelevere den lille åndssvage plasticdims vi købte af dem for at kunne komme på nettet, men derudover har det kun krævet et par mails og tre-fire telefonopkald at besejre dem.

Landsbiblioteket har derimod vist sig at være en stærkere modstander end forventet. De spontanlukkede i forgårs pga. VVS-arbejde og har nu hængt en seddel op på hoveddøren hvor der står at de ikke åbner igen før 16. august.

Efter at have ringet til dem hele dagen fik jeg til sidst fat på en bibliotekar der tilfældigvis var taget ned i receptionen for at ordne nogle papirer. Hun sagde at jeg bare kunne komme forbi i morgen ved 10-tiden og banke på ruden, så skulle hun nok tage imod bøgerne. Hvis hun altså kunne høre noget for håndværkerne.

Noget tyder på at det bliver lige så svært at komme herfra som det var at komme herop.

Lufthavnsbussen har indstillet formiddagkørslen, og taxaselskaberne har skitet telefondamen ud med en automatisk svarer der lægger røret på hvis der ikke er nogle ledige vogne.