Kolonist ved et tilfælde

Vores hidtil varmeste weekend i Nuuk er ved at være slut. For første gang har jeg smidt både jakke og trøje og vadet byen tynd i t-shirt.

Vi har besøgt smykkeværksteder både i centrum og ude i Nuusuaq og kigget på polerede isbjørnekløer, spydformede narhvalshorn og tupilakker skåret ud i rensdyrgevir. Priserne er endnu lavere end hos smykkepusherne på Tullemut der i forvejen kun tager det halve eller en tredjedel af hvad souvenirbutikkerne tager.

Nede foran Brugsen har gadesælgerne forvandlet pladsen til et bazarlignende sammensurium af boder med alt fra babytøj og akvarelmalerier til mobilopladere og tørret torsk. Alkoholforbuddet gælder stadig i bymidten, men drankerne har fået lettere ved at gemme sig i mængden og drikke løs af inderlommerne.

Alle skal ud at nyde det gode vejr, og selv om der formelt set ikke er andet at lave for de bådløse end at købe ind, så ser man dem igen og igen gå op og ned eller rundt og rundt. Nogle henter frisk fisk på Brættet, andre køber softice på Café Chili, og de fleste kravler bare op på klipperne og slikker sol som fjordens sæler.

Det har været svært at koncentrere sig om andet end bare at være til i dette lille meteorologiske mirakel, men et enkelt portræt af den særlige grønlandske vilje til humor er det dog blevet til.

Læs om tre selskabslege jeg sent skal glemme her.