Lang nats rejse mod dag
Der er huller i strømmen, og batteriet på min bærbare har ladet op for sidste gang. I går lukkede maskinen ned halvvejs gennem et portræt af min arbejdsplads. Resten af aftenen tilbragte jeg på Daddy’s med at drikke Obama 44 og tabe i keglebillard.
Fyren der blev ved med at vinde, viste sig at være webdesigner i et firma der laver hjemmesideløsninger. Han fortalte mig at de tidligere havde ligget i forhandlinger med AG. Avisen jeg ikke bare arbejder på, men arbejder på som hjemmesideansvarlig. Endelig kunne jeg vælte flere kegler end ham.
Da jeg kom hjem, flød strømmen atter jævnt og stabilt fra stikkontakten, og jeg kunne skrive portrættet færdigt i en lettere ølpoetisk tilstand. Jeg havde egentlig tænkt mig at møde tidligt ind her til morgen og give det en sidste overhaling, men ved nærmere eftertanke synes jeg at det skal få lov til at forblive som det er.
Den umiddelbare kontekst viser sig jo at være et af mine ophøjede mål hvis man gnaver sig gennem projektbeskrivelsen ovre til højre.
Læs resultatet af nattens anstrengelser her.
Reader Comments