Kolonist ved et tilfælde

I går eftermiddags afleverede jeg nøglen til det første hus vi boede i da vi ankom til Nuuk for halvanden måned siden. Den symboliserede muligheden for at flytte hjem til forældrene igen hvis det ikke gik at bo alene.

Den symboliserede også gæstfrihed og sammenhold.

Trine tog imod iført badekåbe. Der skulle ekstra tallerkener på bordet i aften, og hun havde travlt med at gøre sig selv og maden klar. Et nyt hold gæster havde meldt deres ankomst i gamle Jonathan Petersens katekethus.

Sådan er nøglen nu gået videre, og sådan vil den gå videre igen.

Trine kunne fortælle at hendes halvbror Henrik snart kommer til byen. Jeg boede sammen med ham i et bofællesskab i København for et års tid siden. Nu bor han i Tasiilaq ovre på østkysten hvor han blandt andet skriver artikler om moderne grønlandsk kunst til Post Greenlands internationale tidsskrift Filatelia.

Det bliver godt at se ham igen. Og godt at invitere ham inden for i det der nu er endt med at blive vores hjem i Nuuk. I andre må nøjes med at se vores ydmyge bolig på skrift.

Rundvisningen begynder her.