« Regnbuen ender | Main | Letter from India »

Endnu en dag på jobbet

Det er business as usual på redaktionen og i landstinget.

Det fratrådte landsstyremedlem for fiskeri Finn Karlsen er blevet snigløbet af sin tidligere departementschef der nu står frem og erklærer at hun i flere omgange havde informeret ham om den skrantende økonomi i Royal Greenland.

Allerede da Finn Karlsen erklærede at han intet kendte til sagen og derfor ikke kunne informere hverken landsting eller offentlighed om den, virkede han utroværdig. Et landsstyremedlem for fiskeri der ikke ved at landets største selvstyreejede fiskerivirksomhed er truet af konkurs?

Det lyder nogenlunde lige så sandsynligt som at landstingets formand Josef "Tuusi" Motzfeldt aldrig skulle have haft noget med hash at gøre, sådan som han har udtalt det til AG efter at en flyttemand fandt en velvoksen klump hash hos ham under flytningen til hans nye embedsbolig.

Alene i min egen beskedne omgangskreds kan jeg tælle de første to-tre personer der har fyret den fede med "Tuusi". Pusherne nede foran Takuss er da også begyndt at advare deres kunder mod ikke at komme til at tage en "overtuusis" (husk at grønlandsk "t" udtales som hårdt dansk "d" foran alle andre vokaler end "i").

Selv har jeg været endnu et smut på byens thailandske spisehus sammen med Liv. Der var hverken rod i regningen eller hash i maden. Kun en dejlig smag af det fjerne Østen jeg snart drager til.

Læs stemningsportrættet her.

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>