Sorlaat Partiiat
Nikoline Ziemer ventede spændt på at nogen skulle melde sig som kandidater til hendes nystiftede parti da deadlinen for at opstille dem til valget nærmede sig. Selv havde hun for længst gjort det klart at hun ikke havde tid til at sidde i Landstinget.
Men ingen ringede, ingen bankede på døren, og til sidst måtte Nikoline nøjes med at opstille sig selv. Ikke fordi hun havde lyst, men fordi nogen blev nødt til at gøre noget. Tiden var inde til et sandhedsvidne der råt for usødet kunne fortælle befolkningen hvordan tingene virkelig hang sammen.
Og det gør Nikoline så, i samme rabiate og excentriske stil som man kunne forvente sig af netop et sandhedsvidne. At hun er duknakket og skeløjet – og sit grønlandske udseende til trods stort set udelukkende taler dansk – betragter hun ikke som et handicap, men som en del af hendes image.
Siden valget blev udskrevet for lidt over en måned siden, har hun fløjet i pendulfart mellem Nuuk og de nærmere og fjernere beliggende byer og bygder for at deltage i vælgermøder og repræsentere sig selv og sit parti for en stadig mere måbende - og stadig mindre hovedrystende - befolkning.
Så vidt jeg ved har hun deltaget i alle de møder, diskussioner og debatter det har været fysisk muligt for hende at deltage i. Selv om der ikke kan herske nogen tvivl om at hun er et rumvæsen, er teknologien i den galakse hun kommer fra, åbenbart endnu ikke tilstrækkelig avanceret til at hun kan bøje tid og rum omkring sin egen person.
Over for Nikoline sidder omkring halvandenhundrede andre kandidater fordelt på valgkampens øvrige fem partier. Til at begynde med tog de notits af hende på samme måde som man tager notits af et sandskorn man får i øjet på vej til arbejde.
Per Berthelsen der i sin stiftede Demokraterne, sidenhen blev tronranet af sin næstformand, og nu hænger ud med de tidligere dødsfjender fra Siumut, blev for nylig endnu engang spurgt hvorfor han meldte sig ind i netop Siumut efter bruddet med Demokraterne.
Han vaklede som sædvanligt et øjeblik mellem at indlede med "Vi fra Siumut" eller "Jeg, Per Berthelsen", valgte så det sidste og opremsede derefter alle de øvrige partier, komplet med individuelt plausible grunde til hvorfor han ikke havde meldt sig ind i dem i stedet. Men da han nåede til Sorlaat Partiaat, lød svaret uden yderligere kommentarer: "Gud fri mig vel!".
I de sidste par uger synes tonen over for Nikoline Ziemer imidlertid at have ændret sig. Det var nemt nok at trække hende i antennerne dengang hendes modkandidater vidste at hun bare sagde hvad hun mente. Men da det gik op for dem at hun tilmed ikke mente andet end hun sagde, skete der noget. Pludselig kunne de se at forcen ved ikke at være drevet af en ideologi, er at der ikke er noget til at fratage én magten over ordet og sende det i pinagtig cirkulation omkring lyset fra en død stjerne.
(Kan I huske at russerne engang kom til at fyre en rumraket direkte ind i solen og nægtede at medgive amerikanerne at det ikke var meningen selv om alle og enhver kunne se på billederne fra affyringsrampen at der stod Luna på siden af raketten?)
Modkandidaternes anerkendelse skal søges og findes i deres hån. De anklager Nikoline for at tale et grønlandsk der er så dårligt at hun umuligt selv kan forstå hvad hun siger. Hun forsvarer sig med tørre bemærkninger om at den forhåbentlig snarligt afgående landsstyreformand Hans Enoksen ikke engang forsøger at tale dansk.
Jeg ved det. Jeg burde slutte mig til hånekoret og få den lille skeløje ned med nakken ligesom jeg har gjort det med de andre partier. Men noget holder mig tilbage. Måske er det min evindelige sympati med outsideren og den fødte taber. Måske er det ønsket om at give hende den ene stemme jeg ikke er berettiget til at give hende - min egen.
"Det er fordi du kun har hørt hende til de danske vælgermøder," siger mine kolleger på avisen. "Hvis du kunne forstå hvad hun sagde til de grønlandske, så ville du krybe i et musehul sammen med alle os andre."
Måske har de ret, måske er poesien ikke det eneste der går tabt i oversættelsen. Måske er politik gjort af et finere stof end Nikoline og jeg aner.