Atassut
I de tre måneder jeg har arbejdet som webarkivar på AG, er jeg ikke støt på en eneste artikel om Atassut, dets medlemmer eller dets mærkesager. Partiet er i øvrigt det eneste – med undtagelse af enkvindepartiet Sorlaat Partiiat – AG ikke har modtaget valgmateriale fra til omdeling sammen med avisen.
Et ordbogsopslag afslører at Atassut betyder "kontakt", men som med så meget andet i grønlandsk politik er der sikkert blot tale om en orwelliansk eufemisme. At Atassut skulle have kontakt med befolkningen er i hvert fald næsten lige så usandsynligt som at de skulle have kontakt med virkeligheden.
Rygter vil vide at de repræsenterer en pengestærk og indflydelsesrig lobby af fåreholdere og agerdyrkere fra sydgrønland. En landbrugselite bestående af gamle grønlandske mænd med jakkesæt, gummistøvler og en umiskendelig jysk accent.
Det er således utænkeligt at Atassuts vælgerskare nogensinde skulle stemme på et andet parti, lige såvel som det er utænkeligt at andre vælgere nogensinde skulle stemme på Atassut. Et kompromis som alle parter kunne være tilfredse med hvis det altså ikke lige var for aldringsprocesserne i den menneskelige organisme.
Hvis Atassut skal gøre sig forhåbninger om stadig at være en faktor i grønlandsk politik om ti eller tyve år, vil jeg mene at det er på høje tid at de får fingrene ud af fåreklipperen og fødderne op af røjserne. Ellers dør de ud med den sidste af deres nuværende vælgere. Ingen vil savne dem af den simple grund at ingen vil opdage at de er væk. Og end ikke arkiverne vil huske at de nogensinde var der.
Man kan spørge sig selv hvad Siumut ser i Atassut som sengekammerat i Landsstyret, men forklaringen er desværre nok meget ligetil. Atassut foretrækker at ligge nederst og tillader sig ikke at kende til andre stillinger end den Hans Egede og hans missionærer bragte med sig da de kom til landet i 1721. Og skulle Siumut få andre og mere moderne lyster, ja, så lukker Atassut vel bare øjnene og tænker på det henfarne ungkarleliv blandt gårdens får.