Kan I huske dengang fjernsynet jævnligt gik i sort midt i en udsendelse for så kort efter at blænde op igen med ordene "teknisk uheld" skrevet tværs over skærmen med store klodsede bogstaver?
Så kunne man lære på den hårde måde at der ikke findes noget godt tidspunkt at afbryde lørdagsunderholdningen på, uanset hvor lidt Otto Leisner og Gregers Dirckinck-Holmfeld og Michael Meyerheim og Jarl Friis-Mikkelsen og alle de andre tomgængere så end måtte have at byde på.
Jeg tænker og skriver sådan fordi jeg netop nu burde sidde nede på AG og knokle for at få vores hjemmeside klar og præsentabel til lanceringen mandag morgen. For det er virkelig på mandag at den store dag oprinder, det står selv på bagsiden af dagens avis ved siden af den løftede flig af et screendump.
Alligevel sidder jeg herhjemme på værelset og føjer halvfordøjet indtryk til halvfordøjet tanke mens musikken spiller og Liv gør sig klar til et middagsselskab. Det føles underligt utilfredsstillende at have tiden og kræfterne til det, men sådan ville tilfældet mig det altså i dag.
Klokken 12 middag skulle vores hjemmesideudbyder have overført ag.gl fra deres islandske server til vores grønlandske. Det skulle have taget en time eller to, og hen ad 13-tiden sad jeg klar med de rå mængder indhold der skal lægges op på siden inden mandag.
Kommunikationen mellem to så umiddelbart underspillede og tavse folkefærd som det grønlandske og det islandske er ofte en noget træg affære, så da klokken blev 13.30 - og igen en halv time senere da uret viste 14 - gjorde jeg mig ingen unødige bekymringer. Det var nok bare lidt af det sædvanlige knas i maskineriet som man som sædvanligt foretrak ikke at tale om.
Klokken 14.45 ringede de nede fra Comby der huser vores server rent fysisk. Johan lød spag i stemmen, men velartikuleret som aldrig før. Endelig kunne man forstå hans svenske dialekt fra første sætning.
En elektriker havde været lidt for ivrig med kabelklipperen, fremstammede han. Og jo, vores server var desværre indblandet i ulykken. Der ville nok gå lidt tid før den kom op at køre igen. Måske om et par timer. Måske i morgen.
Du ved jo hvordan det er her i Grønland, he-he ... ikk'?
Nej, Johan, jeg ved ikke hvordan det er her i Grønland, men jeg ved hvordan det er nede i Danmark, så hjælp mig endelig med at prøve at forstå forskellen ...!
Mere af samtalen forbyder min kontrakt mig desværre at afsløre, men det skal ikke være nogen hemmelighed at hjemmesiden stadig hænger og svæver et eller andet sted over Danmarksstrædet mellem Island og Grønland. Redningshold er sendt ud fra begge kyster, men endnu er havet mørkt og tavst.
Selv forholder jeg mig rolig og med telefonen inden for rækkevidde. Skulle der være tale om et egentligt forlis, så må vraggodset jo drive i land enten hér eller dér.
Udenfor daler sneen langsomt fra himlen i store, fyldige fnug mod nabohusets mørkeblå træværk. Som en polkaprikket screensaver med et randomiseret mønster kun programmørerne kan vide om kører i loop eller ej.