Kolonist ved et tilfælde

Forrige mandag var en skæbnesvanger dag for Tele-Greenland. Da solgte en af deres søde unge ekspedienter mig let og frejdigt et telefon- og internetabonnement for slagtilbudsprisen á 199 kroner. Lident vidste hun at der var sket en registreringsfejl i teleselskabets database, og at der således aldrig var blevet trukket kabler til Kujalliitkollegiet.

Halvanden uge, adskillige mandetimer og næsten lige så mange forvirrede mobilsamtaler senere er Blok L tilsluttet det store internet.

I årevis havde kablerne ligget sammenrullet i en montørkasse omme bag blokken. Med hakke og skovl måtte et hold grønlandske telelærlinge arbejde sig ned gennem flere mandshøje skråninger af sne og is der var føget sammen omkring husmuren, før de endelig stødte mod den nedfrosne skat og atter kunne bringe den frem for dagens lys.

"Det er det vanskeligste arbejde jeg nogensinde har oplevet," sagde en udmattet overtelemontør da klartonen til sidst hylede fra stikket i vores værelse. Hans martyrium bestod åbenbart i at tage lærlingenes strabadser på sig som om de var hans egne. Ellers også hentydede han bare til alle de røverhistorier han var blevet nødt til at fortælle for at udfylde tiden.

Det gør ikke så meget. Endnu et stykke Grønland er blevet koloniseret af cyberspacesoldaternes kansasklædte pionérhær.

Jeg fejrer denne sejrrige dag ved fronten med et portræt af en anden pionérbedrift: vores første besøg på det lokale værtshus Kristinemut.

Og nu skal der surfes videre frem over isen!